Odense OBK vs. Lillerød onsdag den 18. april i OBK-Hallen

Odense OBK’s ligamandskab tager onsdag den 18. april imod Lillerød i den sidste runde ligakvalifikationen.

Odense OBK vandt den første kamp med 4-2 i Lillerød, og mon ikke der er point i sigte, når Odense OBK møder Lillerød på hjemmebanen i OBK-Hallen, hvor holdet er ubesejret i denne sæson.

Lige nu topper Odense OBK ligakvalifikationen med 11 point foran Værløse med 9 point. Langhøj ligger på tredjepladsen med 7 point og Lillerød har 1 point på sidstepladsen.

Odense OBK skal møde Langhøj på udebane mandag den 16. april, og med point mod Langhøj kan Odense OBK sikre sig en ny sæson i Badmintonligaen. Det kræver dog at Langhøj kan vinde over både Odense og Værløse. Odense OBK vandt som bekendt 5-1 på hjemmebane over Langhøj og burde være favoritter i mandagens kamp, men der var flere kampe som var tætte, og OBK’erne skal spille op til deres bedste for at vinde i Langhøj.

Derfor vil vi gerne give holdet maximal opbakning og arrangerer en fælles bustur for spillere, trænere, medlemmer og sponsorer til Langhøj på mandag den 16. april. Der er afgang kl. 15.00 fra OBK-hallen, og vi forventer at bussen er hjemme igen ca. kl. 24.00.

Det koster 75 kr. for busturen og det er inkl. en sandwich og en vand. Der er ca. 50 pladser i bussen, og det er først til mølle princippet der er gældende.

Yderligere info og tilmelding til busturen på mail john.thrane@outlook.dk senest fredag kl. 10.00.

Vi glæder os til en aften med masser af spændende badminton, hvor Odense OBK med en sejr over Lillerød kan slutte sæsonen af på fornemste vis.

Alle medlemmer af OBK har gratis entre til holdkampen. Husk at hente en fribillet hos Thomas Bager i Caféen på 1. sal.