Tak til alle frivillige ved Danisa Denmark Open 2018

En Odense Idrætshal fyldt med forventningsfulde tilskuere har igen dannet rammen om en fantastisk uge med badminton i verdensklasse.

Sidste kamp var opgøret i herresingle mellem Kento MOMOTA og CHOU Tien Chen, og de to finalister gav fuld valuta for entrebilletten med en 3-sætssejr til den japanske verdensetter.

I år var det 12. gang i træk at Denmark Open blev afviklet i Odense, og det kan ikke lade sig gøre at afvikle en så stor turnering, uden de mere end 200 frivillige hjælpere der er i gang i løbet af ugen.

Odense Badminton Klub (OBK) vil gerne rette en kæmpe tak til alle de frivillige hjælpere, både medlemmer af OBK, alle badminton-vennerne fra de fynske klubber og de mange frivillige fra hele landet, for deres store indsats ved dette års Danisa Denmark Open.

Det er virkelig imponerende, at så mange af Jer stiller op år efter år – det er er vi i OBK meget taknemlig for!

Jeres erfaring og engagement er helt uvurderlig når alle skal yde en indsats for at spillere og publikum får en fantastisk oplevelse. Samtidigt er det også dejligt, at der hvert år kommer nye frivillige til, og deres energi og nye ideer er noget som vi alle i arrangørgruppen sætter mådelig stor pris på.

OBK vil sammen med Udvikling Fyn, Badminton Danmark og gruppelederne, i november måned evaluerer på afviklingen af dette års Danisa Denmark Open.

Hvis I har input til forbedringer og ændringer der kan gøre oplevelsen endnu bedre både for tilskuere, spillere og de frivillige hjælpere, så hører vi meget gerne fra jer, og jeres input vil blive taget med i evalueringen.

Endnu engang en kæmpe tak til alle Jer frivillige hjælpere ved Danisa Denmark Open – og så håber vi på et gensyn næste år i uge 42!

Med venlig hilsen

Bestyrelsen, OBK.