Nye regler for parkering omkring Odense Badminton Klub

Odense Kommune har indført nye regler for parkering i kvarteret omkring Godthåbsgade og Jagtvej. Reglerne gælder fra den 7. januar 2019.

Én times parkering
Der er indført én times parkering på alle veje i kvarteret. Alle, der ikke bor i området, må i hverdagene kun må parkere op til én time i tidsrummet fra 9 til 20 på hverdagene, og mellem klokken 9 og 16 om lørdagen. Ellers vanker der en parkeringsafgift, hvis p-vagterne fra P-Nord kommer forbi!

Bilister uden beboerlicens kan parkere 1 time i perioden kl. 9-20 i hverdagene og kl. 9-16 om lørdagen.

Bemærk! Uden for disse tidspunkter og om søndagen kan man parkere uden tidsbegrænsning. 

Det er kun beboere med gyldig beboerlicens der må parkere længere end én time på vejene i kvarteret omkring OBK-hallen. Er anden skærpelse er, at parkering kun må ske i de afmærkede båse og parkeringsbaner.

På strækningen på Jagtvej mellem Godthåbsgade og Hjallesevej vil det dog midlertidigt være tilladt at parkere delvis på fortovet.

 

Parkeringspladser bliver til betalingspladser
På den store parkeringsplads på sydsiden af OBK-Hallen vil der fremover være 26 parkeringspladser med betalingsparkering fra klokken 8-20 på hverdage samt lørdag. Prisen bliver 3 kr. i timen frem til år 2020, hvor den stiger til 5 kr. i timen.

Handicap-parkering
Biler med et synligt handicapskilt i forruden er undtaget reglen om 1 times tidsbegrænset parkering i beboerlicensområdet i Jagtvejskvarteret.

På særlige handicapparkeringspladser kan der være skiltet med tidsbegrænsning. Bemærk, at tidsbegrænsning på handicapparkeringspladser skal overholdes.

Læs mere på https://www.odense.dk/jagtvejskvarteret

Svedige Summer Camps i OBK-Hallen

Badminton-folket holder sommerpause i sommerhuset eller nyder varmen i sydens sol – men i hele juli måned bliver der svedt igennem i OBK-Hallen.

Hele juli måned er OBK-Hallen optaget fra morgen til aften af Badminton Academy Odense til træningslejre.

OBK-hallen åbner igen for almindeligt spil og træning i uge 32.

Alle motionsspillere med fast baneleje modtager i uge 28 en mail med information og tilmelding til den nye sæson.

Vi se på de grønne baner – og god sommer!