Gylden OBK-årgang vinder VICTOR DMU for U-17 hold

U-17 holdet og trænere med DM-medaljerne: Fv. Frederik Horn (træner), Maj Bach Moesgaard, Caroline Mouritsen, Nicoline Tang, Saxo Norman Andersen, Alexander Brogaard, Heithvik B. P., Philip Kryger Boe, Frederik Hinding og Steen Thomsen (træner).

U-17 holdet og trænere med DM-medaljerne: Fv. Frederik Horn (træner), Maj Bach Moesgaard, Caroline Mouritsen, Nicoline Tang, Saxo Norman Andersen, Alexander Brogaard, Heithvik B. P., Philip Kryger Boe, Frederik Hinding og Steen Thomsen (træner).

De elsker ikke kun badminton – de er også gode til at spille det! Det beviste en flok dygtige ungdomsspillere fra RSL Odense Badminton Klub (OBK) i denne weekend, hvor de suverænt hentede DM-guldet i U-17 med hjem til Odense.

VICTOR DMU Hold blev afviklet i Hørning Idrætscenter med deltagelse af 8 hold, hvoraf OBK stillede med to hold. I den indledende pulje blev Højbjerg besejret 7-2, Lyngby blev slået med 8-1 og kampen mod Solrød blev vundet med 7-2. I Finalen ventede Ikast fra den anden pulje, og finalen blev vundet med 5-0.

”Det er en gylden årgang vi har her”, fastslår en stolt OBK-formand Henrik Kryger:
”OBK har 15 elitespillere i U-17-årgangen, og vi havde også et 2. hold med i rækken. De var meget tæt på at spille med om bronzemedaljerne, så mon ikke vi kommer til at se mere til dem på OBK’s divisionshold og på sigt også på vores hold i Badmintonligaen”, siger Henrik Kryger.

GENERALFORSAMLING 26/2 2024 I OBH OG OBK

Odense Badminton Klub (OBK) og Odense Badminton Hal (OBH) indkalder hermed til ordinære generalforsamlinger i OBK d. 26. februar 2023.

Kl. 19.00 – 19.30: Generalforsamling i OBH

Kl. 19.30 – 21.00: Generalforsamling i OBK

Dagsorden:

Valg af dirigent

Bestyrelsens beretning om virksomheden i den forløbne periode

Fremlæggelse af regnskab til godkendelse og budget forelægges

Valg af formand, bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.

Evt. valg af medlemmer til udvalg nedsat af bestyrelsen

Valg af revisor og revisor suppleant.

Behandling af indkomne forslag

Evt.

Forslag, som ønskes behandlet, skal være formændene i hænde senest 10 dage inden generalforsamlingen

Velkommen til Frie som ny partnersponsor i OBK

Odense Badminton Klub (OBK) kan nu byde Frie a-kasse og fagforening velkommen som partnersponsor i OBK.

Aktiv medspiller i OBK
Udover at være partnersponsor i OBK, støtter Frie også OBK med 500 kr. pr. nyt betalende medlem. Så meld dig ind i Frie og støt OBK!

Sammen med din støtte til OBK får du hos Frie både en a-kasse og en fagforening for KUN 637 kr. om måneden. Og oveni det får du ro i maven og en lang række fordele:

  • 3.000 kr./md. ekstra oveni dagpengene for 0 kr.*
  • Juridisk hjælp inkl. retssager
  • Professionel karrierehjælp i hele dit arbejdsliv
  • Hurtig og personlig service
  • Høj medlemstilfredshed

*) Som de eneste på markedet giver Frie dig 3.000 kr. før skat oveni dagpengene i op til 6 mdr. (gælder lønmodtagere, der ved indmeldelse er 18-57 år, og efter min. 5 mdrs. medlemskab). OBS! Vi har også et godt tilbud til dig, der er selvstændig!

Læs mere og meld dig ind på: https://www.frie.dk/OBK

Formand for OBK, Henrik Kryger, glæder sig over det nye samarbejde med Frie:
”I OBK ser vi Frie som en aktiv medspiller i klubben, både mht. partnersponsoratet og med de fordele, som Frie kan tilbyde vores medlemmer. Samtidig får OBK også mulighed for at komme i kontakt med nogle af de målgrupper, som Frie arbejder med”, siger Henrik Kryger.

Også Pernille Gammelgaard Larsen, der er CMO hos Frie, ser frem til samarbejdet med OBK:
”Vi har hos Frie længe arbejdet på at få skabt et samarbejde med nogle sportsforeninger, og da Frie har hovedkontor i hjertet af Odense, faldt valget naturligt på OBK. Vi ser frem til samarbejdet og glæder os til at blive en del af et velfungerende netværk og tage godt imod eventuelt nye medlemmer”.

Pernille Gammelgaard Larsen, CMO hos Frie og Henrik Kryger, formand for OBK, ser begge frem til et frugtbart samarbejde. Foto: Frie.

Nyt sponsorkatalog 2023/2024 fra Odense Badminton Klub

Tak til alle sponsorer og samarbejdspartnere for en fantastisk sæson og for et godt samarbejde og støtte i sæsonen 2022/2023, det er vi meget taknemmelig for!

Efter en vanskelig start for ligaholdet med mange skader og udfordringer, fik holdet kæmpet sig tilbage på sporet og sluttede med en flot 6. plads i Badmintonligaen. OBK’s 2. seniorhold sluttede også sæsonen af med en succes og rykkede op i 1. division. Det betyder, at de unge “MADE IN ODENSE” spillere på holdet i den kommende sæson kan indgå i et mere naturligt flow til ligaholdet.

Ved ungdoms DM i april 2023 hentede OBK 19 medaljer med hjem til Godthåbsgade, heraf hele 4 stk. af GULD.

Vi har netop rundet ungdomsspiller nr. 225 – så der er grøde i ungdomsafdelingen, hvor alle hold er fyldt op.

Ny sæson 2023-2024
Planlægningen af den nye sæson er i fuld gang, og vi arbejder hele tiden på at udvikle et mere professionelt set up omkring kampafvikling i OBK-hallen med VIP- og netværks arrangementer i OBK-caféen, børne- og ungdomsarrangementer i hallen, hvor de kan møde spillerne og opleve top badminton på nærmeste hold.

Træner- og spilleraftaler er stort set også på plads, og det kan der læses mere om i den nye sponsorkatalog 2023/2024.

Vi oplever stor interesse og opbakning fra personer og virksomheder, der ønsker at blive en del af Odense Badminton Klub. I løbet af efteråret 2022 kunne vi byde velkommen til mere end 10 nye samarbejdspartnere og er nu oppe på 50 sponsor- og partnerskaber i OBK.

Odense Badminton Klub ønsker at fastholde en position i toppen af dansk badminton, og vi håber, at endnu flere vil være med på vores rejsen frem mod at skabe

DANMARKS BEDSTE BADMINTON KLUB!

Klik her og se hele det nye sponsorkatalog 2023/2024 fra Odense Badminton Klub.

OBK INDGÅR NY AFTALE MED RSL EUROPE SOM NAVNE SPONSOR

RSL Europe og Odense Badminton Klub bygger videre på mangeårigt samarbejde omkring levering af badmintonbolde og beklædning til alle klubbens ungdoms-, senior-og veteranhold.

Med den nye aftale fortsætter RSL Europe som navnesponsor for Ligaholdet i Odense Badminton Klub. ”RSL Odense OBK” er navnet på Ligaholdet frem til 2025.

THE RIGHT PEOPLE A/S forlænger sponsoraftale med Odense Badminton Klub

The Right People A/S har udbygget aftalen og bliver nu officiel hovedsponsor for OBK, og indgår på niveau med OBK`s øvrige hovedsponsorer FYNSKE BANK og RSL Europe.

”Vi er glade for at forsætte det gode samarbejde med OBK, The Right People A/S  ser OBK som et kraftcenter i dansk badminton, og vi ønsker med vores hovedsponsorat at bakke op om talentudviklingen og eliten i klubben”

”Ligeledes har det været vigtigt for samarbejdet med OBK, at være en del af klubbens unikke netværk og arrangementer” siger Nikolaj Boe som er Adm. Direktør for The Right People A/S  

Formanden for Odense Badminton Klub, Henrik Kryger, glæder sig til samarbejdet:

”The Right People A/S passer supergodt ind i klubbens arbejde med at skabe et stærkt hold af sponsorer, der kan understøtte klubbens arbejde, ikke mindst med udviklingen af de næsten 200 ungdomsspillere vi nu har i klubben, siger Henrik Kryger og fortsætter:

”Samarbejdet med The Right People A/S kan også bidrage til, at Odense Badminton Klub kan fastholde en position i toppen af dansk badminton”

THE RIGTHT PEOPLE A/S researcher (som de eneste) – ”hvem-er-hvem” og hjælper virksomheder med data om beslutningstagere, de ikke kender i virksomheder de ikke handler med, markedsanalyse og headhunting. Se mere på therightpeople.dk hvordan og hvad det kan bruges til…

Yderligere info.

Kontakt:

Nikolaj Boe, mobil: 24 25 02 02

Henrik Kryger, mobil 23 44 14 50

Velkommen til Olivia Brasserie i Odense Badminton Klub

Odense Badminton Klub har udvidet sponsorkredsen og kan byde velkommen til Olivia Brasserie, Vintapperstræde 37, der indgår på Partner-niveau blandt klubbens sponsorer.

”Vi har valgt at gå ind i et samarbejde med Odense Badminton Klub fordi vi kan se, at der er et super godt fællesskab i klubben, og det passer godt ind i de andre fællesskaber som vi støtter op om”, siger Pernille Kock Bromark og Simon Bromark, der har drevet Olivia Brasserie siden 2017.

Hos Olivia Brasserie henter man inspiration fra de skønne gamle parisiske brasserier, serverer dejlige franske retter og ærlige råvarer – og byder gæsterne både på brunch, frokost og aftenretter, og hver tirsdag serveres retterne sammen med levende musik.

Hos Olivia Brasserie har man bl.a. valgt at støtte op om lokale initiativer og aktiviteter i byen og herunder også velgørende formål såsom Natteravnene og Ronald McDonald Børnefond, der er ved at etablere et hus, hvor alvorligt syge børns familier kan bo, mens børnene er indlagt.

Formanden for Odense Badminton Klub, Henrik Kryger, glæder sig til samarbejdet:

”Olivia Brasserie passer supergodt ind i klubbens arbejde med at skabe et stærkt hold af sponsorer, der kan understøtte klubbens arbejde, ikke mindst med udviklingen af de næsten 200 ungdomsspillere vi nu har i klubben, siger Henrik Kryger og fortsætter:

”Samarbejdet med Olivia Brasserie kan også bidrage til, at vi kan styrke samarbejdet i klubbens sponsorkreds, hvor vi kan tilbyde sponsorerne nye fælles oplevelse og netværksmøder”.

Olivia Basserie Restaurant er ny Partner-sponsor i OBK. fv. Simon Bromark, Pernille Kock Bromark og Henrik Kryger.

5 x DM-guld til Sara og Maiken

For femte gang i karrieren vandt RSL Odense OBK’s Maiken Fruergaard og Sara Thygesen sammen DM-guld i damedouble sammen.  Denne gang besejrede de 2022-vinderen Amalie Magelund, som i år spillede sammen med Marie Røpke.

Sara Thygesen blev dobbelt DM-vinder da hun vandt mixed double sammen med Mathias Christiansen. Dermed udbyggede Sara Thygesen sit DM-trofæskab med yderligere to, således at hun nu har vundet 10 DM-titler i karrieren. Imponerende 5 gange i mixed double og 5 gange i damedouble.

Generalforsamling 27/2 i OBH og OBK

Odense Badminton Klub (OBK) og Odense Badminton Hal (OBH) indkalder hermed til ordinære generalforsamlinger i OBK d. 27. februar 2023.

Kl. 19.00 – 19.30: Generalforsamling i OBH

Kl. 19.30 – 21.00: Generalforsamling i OBK

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning om virksomheden i den forløbne
    periode
  3. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse og budget
    forelægges
  4. Valg af formand, bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
    Evt. valg af medlemmer til udvalg nedsat af bestyrelsen
  5. Valg af revisor og revisor suppleant.
  6. Behandling af indkomne forslag
  7. Evt.

Forslag, som ønskes behandlet, skal være formændene i hænde senest 10 dage inden generalforsamlingen.