ODENSE BADMINTON KLUB

Ungdoms træning

Odense Badminton Klub

Træning i OBK Ungdom

Fyns bedste klub for ungdom og elite

I Odense Badminton Klub har vi gennem generationer udviklet nogle af Danmarks dygtigste badmintonspillere – heriblandt verdens bedste badmintonspiller, Viktor Axelsen. Det er vi stolte af, og det forpligter.

Som ungdomsspiller i OBK bliver man en del af en klub med høje ambitioner, stærke værdier og en klar retning: Vi vil flytte hver enkelt spiller så langt som muligt – både sportsligt og menneskeligt.

Struktur og forventninger

Vi er en eliteklub, og derfor adskiller vores ungdomsafdeling sig fra et traditionelt fritidstilbud. Efter miniton forventer vi, at spillere træner mindst to gange om ugen – og møder op fast og fokuseret. Træningen er organiseret på tværs af alder og niveau, og spillerne rykker løbende op gennem systemet alt efter deres udvikling – ikke blot deres fødselsår.

Vi har desuden en klar forventning om at spillere i OBK er turneringsaktive, hvilket er en afgørende del af den enkelte spillers udvikling.

Det betyder, at turneringsaktivitet og træningsindsats har direkte betydning for, hvem man træner med og mod. For at blive matchet bedst muligt kræver det engagement og lyst til at blive bedre.

Individuel udvikling og fællesskab

Træningen varetages af kompetente og erfarne trænere, som har fokus på den enkelte spillers udvikling. Vi arbejder både teknisk, taktisk og mentalt – og tager udgangspunkt i spillerens aktuelle niveau og mål.

Samtidig lægger vi vægt på, at det skal være sjovt og meningsfuldt at være en del af OBK. Vi afholder sociale arrangementer, klubture og træningscamps, hvor fællesskabet styrkes og venskaber opstår på tværs af årgange og niveauer.

Et klubmiljø med tradition og kvalitet

I OBK bliver man en del af et miljø, hvor ambition og trivsel går hånd i hånd. Vi tror på, at tryghed og tydelige rammer giver de bedste forudsætninger for udvikling – og vi har både strukturen og erfaringen til at hjælpe spillere med at tage næste skridt.

Velkommen til OBK

MandagTirsdagOnsdagTorsdagFredagLørdag
Indslusning
Kl. 14:30-15:30
Indslusning
Kl. 14:30-15:45
Indslusning (U11+U13)
Kl. 14:30-16:00
Indslusning
Kl. 14:30-15:45
Indslusning (U11+U13)
Kl. 14:30-16:00
MiniTon 1
Kl. 9:00-10:00
Talent 1
15:30-17:00
Talent 1
Kl. 15:30-17:00
MiniTon
Kl. 16:00-17:00
Talent 1
Kl. 15:30-17:00
Fællestræning 1
Kl. 16:00-17:30
MiniTon 2
Kl. 10:00-11:00
Talent 2
Kl. 17:00-18:30
PIgetræning
Kl. 17:00-18:00
Talent 2
Kl. 17:00-18:30
Fællestræning 2
Kl. 17:30-19:00
MiniTon +
Kl. 11:00-12:00
Ældre turneringsaktive
Kl. 18:00-19:00

LÆS MERE OM OBK'S TRÆNINGSTILBUD

MINITON 1

  • Miniton 1 er for de yngste og nyeste spillere. Formålet med træningen er at fange børnenes interesse for badminton, og vise dem det sjove ved at lære.
  • De basale tekniske slag, greb og benarbejds mønstre er i fokus, og der er generelt fokus på at udvikle børnenes motorik, med fokus på badminton specifik bevægelse.
  • Når de basale ting begynder at være på plads, og børnene har opbygget et kendskab til basal badmintonteknik, kan barnet rykkes til Miniton 2

 

MINTON 2

  • Miniton 2 er for de børn, som har fået en basal viden om teknik og benarbejde i badminton. På træningen bygges der videre på disse teknikker, og der vil blive introduceret nye slag og nyt benarbejde, som børnene skal have kendskab til.
  • Når børnene begynder at kunne sætte flere slag sammen, samt har fået en forståelse for vigtigheden af at bevæge sig i badminton, udfordres børnene yderligere i form af flere nye slag, benarbejde, samt introduktion til træning med andre børn (uden mor og far på banen).
  • Når børnene kan ”spille” badminton, rykkes de til indslusningsholdene.

 

MINITON +

  • Denne træning er for miniton spillere i overgangen fra miniton til indslusning.
  • Denne træning bevæger sig fra den klassiske miniton træning over mod en ”normal” indslusningstræning
  • Træningen foregår uden mor og far på banen, så spillerne lærer at træne med hinanden, og vender sig til at hjælpe hinanden med at blive bedre og øve sig sammen.
  • Indslusningstræningerne er for spillere der er udset til på sigt at kunne indgå på talenttræningen og dernæst elite. Det vil derfor være en blanding af ”etablerede” indslusningsspillere, og nye som kommer fra miniton.
  • På træningen lægges der stor vægt på hvordan der trænes, når man gerne vil blive bedre, og hvordan vi skal bruge hinanden som klubkammerater, til sammen at rykke os på badmintonbanen. Dette skal hjælpe med at lave en fokuseret træning, hvor alle har mulighed for at udvikle teknik, benarbejde og spilforståelse, på bedst mulig vis.
  • Når en spiller er god nok, rykkes han/hun til talenttræningen
  • Disse indslusningstræninger er for de U11 og U13 spillere, som endnu mangler et stykke for at kunne rykke på talenttræning tirsdag/torsdag.
  • Der lægges fokus på hvordan der trænes bedst muligt med hinanden, og der fokuseres på at udvikle sin teknik, benarbejde og spilforståelse.
  • Træningen giver mulighed for at have en stor træningsmængde, selvom man ikke er på talenttræningerne, når den kombineres med indslusningstræningerne de andre dage.
  • Når niveauet er højt nok, kan spilleren tilbydes plads på talenttræningerne tirsdag og torsdag
  • Talent 1 er primært for de bedste U11/U13 spillere, samt U15 spillere, som mangler det sidste for at kunne blive rykket på elitetræningen. Der arbejdes som på alle andre træninger med udvikling af teknik, benarbejde og spilforståelse.
  • Der stilles krav til at ALLE kan indgå i kørende øvelser, samt at der trænes koncentreret og med det formål at udvikle sig og blive en bedre badmintonspiller.
  • Når niveauet er højt nok, kan en spiller rykkes til elitetræningen. Niveauet er en helhedsvurdering af træningsindsats/indstilling, teknik, benarbejde, spilforståelse og potentiale.
  • Talent 2 er for de bedste ungdomsspillere, med stort potentiale. Elitetræningen er fokuseret på at rykke spilleren, teknisk, fysisk og taktisk, og har til formål at give spillerne mulighed for at være konkurrencedygtig i de højeste rækker i de pågældende årgange.
  • Der forventes at alle kan indgå i kørende øvelser, og som feeder er i stand til at lave gode og præcise oplæg i højt tempo, så man bidrager til at rykke alle spilleres niveau på træningen.

Skift indhold

  • Det er trænerne der laver træningstrupperne
  • De sportsligt ansvarlige kan til en hver tid ændre på træningstrupperne
  • Den enkelte spillers placering på en træning, er baseret på en helhedsvurdering af niveau, potentiale, indstilling til træning, og ikke mindst hvad den enkelte spiller bidrager med på en træning.
  • Placering på rangliste har IKKE indflydelse på placering på træningstrup

OBK’s træningstilbud og forventninger til turneringsaktivitet

OBK er en klub med stolte traditioner og et klart mål: at udvikle ambitiøse badmintonspillere, der vil træne målrettet og konkurrere – både til turneringer og på hold.

Vi tilbyder et træningsmiljø, hvor fællesskab, udvikling og dedikation går hånd i hånd. Det betyder, at vi har forventninger til vores spillere – og deres forældre.

Fra ca. 9-12 års alderen forventer vi, at man begynder at deltage aktivt i turneringer og holdkampe. Vores træningstilbud er derfor målrettet spillere, der enten allerede er turneringsaktive eller har ambitioner om at blive det. For at deltage på vores turnerings-, talent- og elitehold anbefales mindst 10-15 turneringer årligt.

Vi ved, at det kræver en indsats – men vi ved også, at det er her, udviklingen for alvor sker.

Spillere bliver løbende matchet med andre ud fra niveau og ikke kun alder. Derfor er det vigtigt at være aktiv og motiveret til træning og i kamp, hvis man ønsker at udvikle sig og forblive i en passende træningsgruppe. Spillere, der ikke deltager i turneringer eller kampe, vil på sigt opleve, at vi ikke har et passende træningstilbud i OBK.

Er man mere til badminton uden at være forpligtet til at spille turneringer, findes der heldigvis mange gode klubber i Odense, der tilbyder netop det – og vi hjælper gerne med at pege i retning af det tilbud der passer bedst til det enkelte barn.

Har du spørgsmål eller er i tvivl om, hvorvidt OBK er det rette sted, så tag fat i os – vi er altid klar til en ærlig og god dialog.

SÅDAN BLIR DU MEDLEM

OBK UNGDOM

Grundet den store efterspørgsel i OBK, har vi pt. lukket for tilgangen af spillere der ikke har spillet før. Vi har dog få pladser på vores minitonhold for nye børn i alderen omkring 4-8 år

  1. Alle træningshold er som udgangspunkt fyldt, og alle nye spillere skal forvente at starte på MiniTon hold. Det afhænger af alder og erfaring.
  2. Skriv dig på ventelisten til at blive medlem i OBK Ungdom ved at KLIKKE HER (Google Spørgeskema). Herefter bliver du kontaktet, hvis vi får en plads til dig. Vi kan ikke sige noget om, hvor lang tid man skal forvente at være på ventelisten.
  3. Man bliver inviteret til en prøvetræning, hvis der er plads. Her må man være med 2-3 gange, så man kan mærke, om man vil fortsætte, og træneren kan se, om træningstilbuddet passer.
  4. Det er muligt at låne en ketcher, men husk indendørssko og drikkedunk.
  5. Søg efter træneren, når du ankommer i hallen, så sørger de for at tage godt imod dig.
  6. Ønsker du at fortsætte, skal du efter 2-3 prøvetræninger kontakte vores Klubadministrator på obk@obk.dk som hjælper dig videre med at tilmelde dig via klubbens hjemmeside.
  7. Klik på menuen “Indmeldelse” – husk at oprette dit betalingskort på profilen.
  8. Du vil herefter løbende få besked på den registrerede e-mail.
  9. Priser kan du finde på hjemmesiden under menupunktet Ungdom -Kontingent.

Alle træninger er tilpasset spillernes alder og niveau efter principper i BATK (Badminton Aldersrelateret-træning).

Det er ikke muligt at vælge sig på en bestemt træningstid i nedenstående skema, men det er tilladt at ønske, hvis man f.eks. har andre fritidsaktiviteter. Alle spillere, både nye og “gamle”, er placeret på en træningstrup efter alder, niveau og kammerater. For nye spillere handler det om, hvor vi mener der er størst mulighed for at danne nye venskaber samt udvikle sig bedst muligt. Vi er også opmærksomme på spillerenes erfaring med badminton, så man altid er på hold med nogle der er på samme niveau som en selv.. 

Spørgsmål til træningssetup eller omkring at blive medlem i OBK kan ske på mail til obk@obk.dk 

Ønsker du at skrive dig op på venteliste kan dette gøres HER

Alle hold er som udgangspunkt fyldte pt. men vi vi har løbende optag på vores hold, så tøv ikke med at skrive dig på ventelisten, så kontakter vi dig omkring mulighederne og tidshorisonten.