I OBK tror vi på, at badminton er sjovest – og mest udviklende – når man er en del af et hold. Derfor er det en kerneværdi for os, at en stor del af vores spillere deltager i holdkampe allerede fra Miniton-alderen. Fra 10-12 års alderen har vi en forventning om at vores spillere er indstillet på at skulle deltage i holdkampe, samt individuelle turneringer.
Holdkampe styrker ikke kun det tekniske og taktiske spil, men skaber også venskaber, sammenhold og en naturlig forståelse for samarbejde og fairplay. Når børn tidligt oplever glæden ved at kæmpe for hinanden og være en del af noget større, vokser både motivationen og lysten til at træne og dygtiggøre sig.
Vi ser holdkampe som en vigtig del af det at være badmintonspiller i OBK – og som et fælles fundament, vi bygger videre på gennem hele ungdomstiden.
En holdkamp er en konkurrence mellem to klubber, hvor flere spillere spiller individuelle kampe (singler og doubler) som del af ét samlet hold. Vi deltager i holdturneringer arrangeret af Badminton Danmark, hvor holdene inddeles efter alder og niveau.
En typisk holdkamp består af:
4-6 spillere fra samme klub
4 singler og 2 doubler pr. kamp
Hver spiller får som regel to kampe (én single og én double)
Begynderholdturneringerne er skræddersyet til nye spillere, der ikke tidligere har spillet mange turneringer.
Kendetegn ved begynderturneringen:
Hvert hold har 4-6 spillere
Der spilles kun singler (8 pr. holdkamp)
Bedst af 3 sæt til 15 point
Der gives medaljer til alle deltagere
Ingen træner med – forældre hjælper med organisering
Spilles på 1 dag (typisk under 3 timer)
Banestørrelse:
U9: Halvbane
U11 & U13: Almindelig singlebane
Transport foregår i forældres regi, og tilmelding sker gennem klubben.
Holdkampene er inddelt i forskellige rækker, så alle kan få kampe på deres niveau.
Holdtyper (eksempler):
4 + 3: Fire drenge + tre piger
2 + 2: To drenge + to piger
4 spillere: Mindst fire spillere (ofte drenge, men piger må gerne være med)
4 piger: Kun for pigehold
Niveauinddeling: Holdene er inddelt efter spillernes samlede ranglistepoint. Fx:
U13 4400: De fire spillere på holdet må max have 4400 point tilsammen ved sæsonstart.
Kampene ligger typisk i weekender
Vi forsøger at undgå at planlægge holdkampe, når der er pointgivende turneringer
Holdene får kampprogram og spillesteder udleveret før efterårsferien
Et eksempel fra sidste sæson: OBKs U13-holdet deltog i fem spilledage og spillede to kampe pr. gang.
Vi ser holdkampe som en vigtig del af spillernes udvikling og sociale fællesskab. Vi forsøger at få flest mulige spillere ud og spille holdkampe.
Trænerne udtager en bruttotrup til hvert hold i starten af sæsonen
Der kan ske ændringer undervejs pga. skader, udvikling og afbud
Vi tilstræber at stille stærkest muligt op, men også give plads til udvikling
Trænerne fastlægger opstillinger med fokus på både rangliste, holdets behov og spillerens udvikling
Hvis et hold gør det rigtig godt, kan det kvalificere sig til DMU Hold – en landsdækkende turnering for de bedste ungdomshold.
Vi tilmelder primært hold fra de højeste rækker
Målet er at konkurrere om medaljer
Til DMU stiller vi som regel stærkest muligt op
Reserver kan blive udtaget – og skal være forberedt på evt. ikke at spille
Er du forælder og hjælper som holdleder?
Vi har en Holdledermappe, hvor du finder alt det praktiske:
Opgaver på dagen
Hvordan du hjælper spillerne
Tips til kørsel og kommunikation
Vi opdaterer løbende mappen – spørg os gerne, hvis du har spørgsmål.