Til Albanifondens forårsuddeling i maj modtog Odense Badminton Klub en donation på 100.000 kr. fra @AlbaniFonden til projektet “Klar lyd – stærkt fællesskab”.
Støtten bringer os et stort skridt tættere på at etablere et nyt lydsystem i hallen, caféområdet og omklædningsrummene – til glæde for både medlemmer, frivillige, tilskuere og de mange gæster, der hvert år besøger OBK.

Et bedre lydanlæg handler ikke kun om teknik. Det handler om stemning, fællesskab og oplevelser. Om at skabe tydelig kommunikation til stævner og holdkampe. Om at give vores frivillige bedre rammer. Og om at gøre OBK til et endnu stærkere samlingspunkt for badminton på Fyn.
Projektet er endnu ikke fuldt finansieret, men med denne flotte donation er vi kommet et vigtigt skridt videre, og vi hĂĄber at finde de resterende midler inden for kort tid.
En stor tak til direktør Freddy Larsen og @AlbaniFonden for opbakningen til OBK og til de fællesskaber, der skabes gennem sport, frivillighed og lokale kræfter, der løfter i fællesskab 💙

