Sæsonen 2010/2011 er godt i gang og der er sket en masse nye ting.
Den “nye” struktur som ny har været undervejs i godt 1 1/2 år, er ikke sådan lige at få “ind under huden”. Vi skal alle vende os til, at der ikke er nogen seniorformand og ungdomsformand længere – og en masse nye tiltag, som nu er ved at blive hverdag.
Og godt for det – for der er ingen tvivl om, at den nye struktur er til for at gøre klubben mere funktionel. Og hjemmesiden har alle informationer, bare man “gider” at kigge godt efter.
Men ingen forandring uden problemer. Og det erkender vi gerne, at al forandring er svær. Derfor er der kommet endnu flere aktive folk på flere poster i klubben. Og godt for det.
Der er sat fut i mange af områderne under aktivitetsudvalget – og det har gjort, at der i denne sæson er lagt op til en Jubilæumsæson med fut i….;)
Nyt OBK-Design på alle fronter….måske lige hallen som undtaget….;)
Vi fik sat gang i vores Ligakampe, med en publikumsrekord som en af de sjoveste ting. Og godt gang i BADMAN arrangementerne……og TAK for al den gode opbakning indtil nu – nu mangler vi lige de sidste kampe, så er vi forhåbentlig med i alle rækker i senior.
Tour de Telefonbog gav i år en god indtjening til klubben og der var fuld opbakning til mange aktive børn og voksne…..TAK for hjælpen.
Klubfesten har i år fået et kæmpe løft med spændende jubilæumsaktiviteter, så vi håber ALLE tilslutter sig århundredets fest…..VÆR MED!
Men det er ingen hemmelighed, at det er lidt hårdt at trække tingene i gang – og at OBK er “ramt” af samme virus som alle andre fritidsklubber…..manglende frivillige hænder. Ikke at der er noget galt i det, sådan er verden bare blevet, men det gør, at det af og til kan ta’ pusten fra enhver frivillig leder.
Og mon ikke OBK er nået et punkt, hvor vi trækker godt og vel på frivilligheden…..på linjerne, i tællerstolen, som medhjælper ved div. aktiviteter som Denmark Open, Grand Prix, Odense Classic m.m. Ting der alle giver lidt penge i kassen, men som også trækker “langt” på klubbens medlemmer m.fl.
Men nye folk på diverse poster og mere fokus på de aktiviteter der bl.a. giver enten det sociale sammenhold eller rent ud sagt “penge i kassen”, ja så skal det nok gå endnu mere effektivt fremover.
Tak for denne omgang og held og lykke fremover.
We Love OBK