Sæsonstart og brug for frivillige kræfter

Kære alle OBK’ere

En ny sæson er for alvor begyndt, og det har vi set frem til i lang tid. Vi er glade for, at der igen er godt gang i de grønne baner i Godthåbsgade efter corona-nedlukningen i foråret. Det er godt at se, at alle medlemmer gør deres bedste for at holde god hygiejne og afstand til hinanden. Det skal vi alle fortsætte med et stykke tid endnu.

Ombygning

Ombygningen af forhallen, toiletfaciliteter og herrernes er snart overstået efter lidt forsinkelse. Forventeligt i slutningen af uge 35. Vi må beklage de gener det har kostet her i opstarten. Men vi håber også, at alle synes resultatet er ventetiden værd.

Opgaver til frivillige kræfter

OBK er et stort apparat, og der er rigtig mange opgaver at løfte. I klubben og bestyrelsen sætter vi enorm stor pris på alle de, som yder en fantastisk indsats med mange forskellige opgaver – store som små. Vi er meget taknemmelige herfor. Der er brug for jer alle fremover.Og vi har også brug for flere kræfter, som vi har prøvet at opsummere lidt af herunder:

Fondsansøgninger

Vi tror på, at der ligger nogle flere penge at hente ved forskellige fonde. Det kan være støtte til aktiviteter, træningsrekvisitter, andet udstyr eller f.eks. spillertøj. Hvis du har en lille skribent gemt i maven og måske allerede kender til dette område, så giv dig endelig til kende.

Nyheder

Vi holder meget af både små og store historier. Til både hjemmeside og facebook. Så hvis du har deltaget i et stævne, holdkamp eller anden sammenhæng der kan give anledning til en lille god historie, så send den til Andreas Bassett. Gerne med et billede.

Bestyrelsesmedlem i OBH

Odense Badminton Hal er en selvejende institution, der driver badmintonhallen i Godthåbsgade og bortforpagter caféen. Og bestyrelsen mangler et enkelt medlem, der kan varetage ganske små bestyrelsesopgaver og grundlæggende bare har mod på at bidrage til at udvikle hallen til glæde for dens brugere.Bestyrelsen, der består af 3 medlemmer fra OBK’s bestyrelse samt to valgte, mødes 4-5 gange årligt og ellers foregår meget koordinering via mail.

Dommer

OBK er en stor klub, og det er et krav, at klubben selv kan stille to dommere. Lige nu har vi desværre ingen, og det koster hver sæson klubben en bøde samt større udgifter, da dommerne til kampe kommer langvejs fra.At blive dommer kræver en uddannelse, som tager et stykke tid, så det skal man naturligvis have mod på. Men det håber vi, at et par stykker eller flere har.

Repræsentant i Badminton Fyn

Badminton Fyn søger en repræsentant til at hjælpe med koordinere og arrangere fælles træningssamlinger på Fyn. Det er en praktisk opgave, hvor der skal koordineres på tværs og gives besked og involvere forskellige klubber. Derudover søger Badminton Fyn en repræsentant til bestyrelsen, og det kan evt. være i kombination med ovenstående, hvis har mod på det.

Hvis noget af ovenstående har vakt din interesse, så hører vi meget gerne herom. Det kan også være, at du har bemærket en anden opgave, som du kunne tænke dig at blive involveret i. Og det kan som sagt være både stort og småt. Men sig endelig til.

Kontakt i ovenstående sammenhænge Andreas Bassett eller formand Henrik Kryger.

På forhånd tak for hjælpen.

Bestyrelsen i OBK