I 1928 hørte 
en interesseret ung odenseansk mand ved navn Stig Munch Andersen om det nye spil – badminton. Han fik sendt ketcher og bolde over fra Skovshoved Idrætsforening, som allerede siden 1925 havde haft spillet på programmet, og derfor var den absolut førende klub på området. Forholdene var langtfra optimale i Odense; spillet foregik i den første tid i fægteklubbens lokaler, der ikke var meget større end et omklædningsrum. Ydermere gik tilslutningen til det nye spil ret langsomt, så der var heller ikke ret mange spillere. Da Dansk Badminton Forbund blev dannet i 1930, kom der dog for alvor gang i udbredelsen af badmintonspillet i Danmark.
Med indmeldelsen i Dansk Idræts Forbund samme år, fik forbundet nemlig via økonomisk støtte fra hovedorganisationen mulighed for at tilbyde samtlige sportsklubber landet over at sende spillere ud til opvisning og demonstration. Det benyttede man sig af i Odense, hvor der derfor blev arrangeret en opvisning med topspillere fra Skovshoved, hvilket blev en ubetinget succes. Snart var fægtelokalerne for små og man rykkede ind i Katedralskolens gymnastiksal og senere også Giersings Realskole.
I 1933 lagde Odense Boldklub så planer om at bygge en tennishal, forudsat at badmintonspillerne ville betale for og anvende hallen to dage om ugen, hvilket de indvilgede i.
Forholdene for spillerne blev dog hurtigt ret trange, fordi spillet tiltrak flere og flere interesserede. Frelseren blev købmand Johannes Engel Andreasen, der i samarbejde med andre vigtige instanser besluttede sig for at bygge en hal. Resultatet blev landets (dengang) største badmintonhal med 7 baner beliggende i Godthåbsgade.
Der havde i alle disse år ikke været tale om nogen egentlig klub, selvom der blev spillet badminton, så det var derfor bygningen af hallen og udsigten til ideelle lejeforhold, der gav stødet til oprettelsen af Odense Badminton Klub ved en stiftende generalforsamling samme dag, som man fejrede hallens rejsegilde: d. 25. september 1935.
Lær mere her…
