Genåbning af Caféen i OBK

Kære alle medlemmer

Efter lidt forsinkelse er det med stor glæde, at caféen i OBK genåbner mandag d. 11/10 i moderniserede rammer og med nye forpagtere.

Caféen har de seneste måneder gennemgået en større modernisering, hvor flotte trægulve er blive fritlagte, vægge er blevet væltet og malet og et helt nyt barmiljø er blevet etableret. Vi synes, det er blevet rigtig godt, og der vil fortsat blive lagt krafter i indretningen i den kommende periode.

Vores nye forpagtere står klar til at “indtage” klubben, og de vil virkelig gerne godt i gang og yde en god service til klubbens medlemmer. Det ligger dem meget på sinde. Derfor håber vi, at rigtig mange af jer medlemmer vil benytte jer af de nye rammer i caféen og give feedback til både forpagterne og bestyrelse, så vi i den første tid får mulighed for at justere efter jeres ønsker.

Caféen vil være åben i formiddagstimer, hvor der er anden aktivitet end blot træning eller skoler, og igen om eftermiddagen/aftenen fra 16-22. Sådan vil åbningstiderne være i de første par måneder, hvorefter justeringer kan foretages.

Caféen vil/kan ligeledes være åben til forskellige arrangementer som stævner og holdkampe, men det er vigtigt, at de ansvarlige aftaler dette med forpagterne.

Caféområdet er åbent stort set altid og det må meget gerne benyttes af alle. Husk blot at rydde op efter jer selv:-)

Vi håber på masser af aktivitet!

Med venlig hilsen

Bestyrelsen i OBH/OBK