Tak til alle de frivillige ved Denmark Open presented by VICTOR

DENMARK OPEN 2022 presented by VICTOR er nu historie efter en succesfuld afvikling i nye omgivelser i Jyske Bank Arena, hvor hele verdenseliten i badminton var samlet.

Efter 13 år i Odense Idrætshal, kunne Badminton Danmark byde spillere og tilskuere velkomne til nye og større rammer i Jyske Bank Arena, hvor faciliteterne for både spillere og tilskuere er mærkbart forbedret, bl.a. med 9 trænings- og opvarmningsbaner, større tilskuerområder og flere tilskuerpladser.

Denmark Open blev afviklet i Odense for 16. gang i streg. Det kan ikke lade sig gøre at afvikle så stor en turnering, uden at de godt 280 frivillige der er i gang før, under og efter turneringen, yder en kæmpemæssig indsats.

Odense Badminton Klub (OBK) vil gerne rette en kæmpe tak til alle de frivillige hjælpere, både medlemmerne af OBK, alle badminton-vennerne fra de fynske klubber og ikke mindst de mange frivillige fra hele landet, for deres store indsats ved dette års Denmark Open.

Det er virkelig imponerende, at så mange af jer stiller op år efter år – det er er vi i OBK meget taknemlig for!

Jeres erfaring og engagement er helt uvurderlig når alle skal yde en indsats så spillere og publikum får en fantastisk oplevelse. Samtidigt er det også dejligt, at der hvert år kommer nye frivillige til, og deres energi og nye ideer er noget som vi alle i arrangørgruppen sætter mådelig stor pris på.

Endnu engang en kæmpe tak til alle jer frivillige hjælpere ved Denmark Open – og husk at sætte kryds i kalenderen igen i efterårsferien i 2023! Det ligger allerede nu fast, at Denmark Open bliver afviklet i Odense frem til 2026.

Hvis du har været frivillig, er du meget velkommen til at besvare nedenstående spørgeskema og gøre os opmærksom på eventuelle ting du har bidt mærke i eller noget vi kan forbedre til næste år. Det tager kun få minutter og vil være en stor hjælp. På forhånd tak!

Link til spørgeskema: https://forms.gle/MTviYKPQrAwXucNk6