Ungdomstræning i OBK

Træningen

  • Visionen er at skabe verdenseliten, målet er at udvikle spillerne til toppen af dansk ungdomsbadminton, og til på sigt at kunne begå sig på OBK´s seniorhold. ”Made in Odense”
  • Følger principperne i Badminton Danmarks BATK (Badminton aldersrelateret træningskoncept) Dvs. seriøs og kompetent talentudvikling helt fra de yngste spillere i U9.
  • Der trænes på hold primært efter niveau og træningsmæssige kriterier. Begyndere starter som udgangspunkt på Miniton evt. kombineret med BATK begyndertræning.
  • Er planlagt som et godt sammenhæng mellem Klub, Elitekraftcenter Fyn (Badminton Danmarks talentcenter) og BAO (Badminton akademiet Odense)
  • Sammen med sociale og sportslige arrangementer bidrager træningen til en god klubånd ”I love OBK”
  • Stiller høje positive forventninger og krav til såvel trænere, spillere og forældre.

Trænerne

  • Møder engageret og forberedt til træning og tilrettelægger og gennemfører en træning, der er tilpasset spillernes alder og niveau.
  • Sætter fokus på udvikling af spillere og løbende vejleder til evt. anden el. ekstra træning for særlig talentfulde spillere.
  • Arbejder på og opfordrer til høj træningsmoral.
  • Har fokus på lyst og glæde ved badminton, samt vilje til at ville yde sit absolut bedste både til træning og kamp, således at dette videregives til spillerne.

Spillerne

  • Kommer motiveret og forberedt til træning –omklædt, sko bundet og drikkedunk fyldt inden træning (det bør heller ikke være nødvendigt at skulle rende på toilet under træning)
  • Når der trænes, så trænes der – vær’ koncentreret også selvom øvelserne kører i længere tid

Husk I OBK trænes med henblik på at udvikle dig til dygtig badmintonspiller

  • Undgå spildtid – saml bolde hurtigt, lyt efter og vær opmærksom når træneren forklarer.
  • Som oplægger, skal du være klar og bevidst om opgaven – det er vigtigt at alle yder deres bedste som oplægger, for at få høj kvalitet i træningen
  • Vi behandler naturligvis hinanden med respekt – taler pænt til hinanden og lytter når træneren taler
  • Alle bør bidrag til at skabe et fællesskab med en god stemning, hvor alle får maximal udbytte af træningen

 Forældre

  • Hjælper med at få hverdagen til at fungere i fht. transport, lektier, udstyr, mad og, hvile.
  • Deltager hvor det er muligt, eks. som oplægger ved træning, ved holdkampe og stævner
  • Vær positiv omkring klubben, er der problemer eller uenigheder, så kom og tal med træner og el. bestyrelsen
  • Tal med jeres børn om træningen, men undlad at fokusere for meget på resultater. Prøv i stedet at spørge ind til nye slag, benarbejde mm. Husk på, at det er færdighederne og indsatsen, som spillerne måles på og anerkendes (mest) for, især de yngste.
  • Støt og bak op om børnene til holdkampe og stævner, men undlad at blande jer i kampens afgørelser.
  • Hjælp til med frivilligt arbejde, så der kan skabes et højt aktivitetsniveau, til glæde for alle spillere. Hvis alle hjælper til, bliver det overkommelige opgaver.