Opdaterede retningslinjer for corona

På baggrund af ændrede retningslinjer for blandt andet forsamlingforbud, har OBK også ændret retningslinjer for brug af badmintonhallen. Læse disse her…

Dette får blandt betydnings for hallen indretning som deles i to, når der er aktivitet for personer over 21 år. Det får betydning for motionister og deres baneleje, hvortil der er lavet en opdateret baneplan. Antallet af baner til Pay & Play er meget begrænset i denne periode, da spillere med fast baneleje er tilgodeset.

Flere træninger får andre tider, hvilket oplyses af trænerne. Ligeledes kan spillere forventes at få andre træningstider i løbet af ugen.

Vi har forsøgt, at få så meget badminton i hallen som muligt under de ændrede forhold. Det kræver en del fleksibilitet af os alle, og vi håber på forståelse og samarbejde.

Udmelding fra Badminton Danmark til frivillige til Danisa Denmark Open 2020

Som frivillig får man i år desværre ikke samme mulighed som forgangne år til at se badminton i hallen. Det spænder coronavirus ben for. Og OBK har først nu fået besked fra Badminton Danmark herom.

Men OBK har fået råderet over et begrænset antal billetter til hver dag, som må deles ud til jer frivillige. Derfor gælder følgende i år:

  • Pt. har vi i OBK 25 gratis billetter dagligt til de første dage til alle frivillige, som man kan forsøge at få adgang til, når man er færdig med dagens vagt.
    • Man kan kun hente én billet til sig selv, hvis der er flere tilbage til den pågældende dag.
    • Man SKAL nemlig have en fast plads (et sæde) i hallen, det er et krav i myndighedernes anbefalingerne.
  • Herudover ser vi dagligt, om der er mulighed for flere billetter. Det gør vi løbende hver aften ved at se, hvor mange af de solgte billetter der er i brug den pågældende aften. Er der billetter, der ikke er brugt, kan vi måske lukke lidt flere ind og se badminton.
    • I hverdagene kan I tidligt om aftenen henvende jer i sekretariatet/champ office for at høre, hvordan det ser ud med billetmulighed på dagen, om der er blevet frigjort nogen.
    • I weekenderne kan I et par timer efter første kamp henvende jer i sekretariatet/champ office for, at høre hvordan det ser ud med billetmuligheder på dagen, om der er blevet frigjort nogen.
  • Vi kan ikke garantere, at der er ledige billetter hver dag, men hvis der er, bliver I som frivillige ved Denmark Open højt prioriteret. Det eneste, vi kan sige med sikkerhed er, at fredag er der ikke mulighed for badminton med mindre man har købt en billet for længe siden.

Derudover lyder anbefalingerne fra Badminton Danmark at: 

Alle bedes være opmærksomme på myndighedernes generelle anbefalinger ift. at begrænse Covid-19 smittespredning.

  • Anbefalingerne er også ophængt alle steder i hallen.
  • Husk at være ekstra opmærksom på de mindste sygdomstegn

Yderligere skal det nævnes at frivillige i følgende grupper bærer værnemidler ved ophold i hallens og stadions lokaler, dog skal disse gruppen ikke testes:

  • Kontrol (mundbind)
  • Setup-folk (mundbind) 
  • Halfolk (mundbind)
  • Service (mundbind)
  • Sekretariat (mundbind) 
  • Chauffør (mundbind) 
  • Guider (mundbind)

Fysio og læger skal testes for Covid-19 smitte ved ankomst og bærer værnemidler ved ophold i Hallens og Stadions lokaler. 

Mulighed for at se badminton under ens vagt: 

Der er vagter for frivillige i kontrol- og setup-grupperne, hvor der er mulighed for at se badminton noget af tiden på ens vagt. Hvis man ønsker dette, kontakt da Susanna Horstman susanna@suhregnskab.dk (kontrol) eller Ane Møller info@eandsport.com (setup). 

Det er meget beklageligt, at alle Jer frivillige, der yder en kæmpe indsats, ikke får mulighed for at se badminton i år, men Badminton Danmark er nødt til at følge myndighedernes retningslinjer ift. COVID-19. 

Odense Badminton Klub håber på jeres forståelse og sætter meget stor pris på jeres indsats! Vi håber, at vi på et andet tidspunkt kan gøre noget som et plaster på dette rigtig ærgerlige sår.

OBK-talent henter vigtige ranglistepoint i Slovenien

Badminton-talentet William Kryger Boe vandt i weekenden Slovenien Junior International 2020 i herredouble.

Den nykårede danske mester i mix- og herredouble i U17, William Kryger Boe fra Odense Badminton Klub, var i den forgangne weekend ude og kæmpe om vigtige point til U19 verdensranglisten der skal bruges til næste år når der spilles U19 VM.

Sammen med sin faste makker Mads Vestergaard fra Højbjerg, strøg de helt til tops ved Slovenia Junior International 2020 for U19-spillere. I finalen slog de landsmændene Jakob Houe og Mads Juel Møller med 21-18 og 21-13.

Williams samarbejdspartnere er Odense Badminton Klub, Dallund Slot, Yonex og Ketshop.

Denmark Open står for døren – der er brug for din hjælp

Bliv frivillig til afvikling af Denmark Open.

Vi har en fornem opgave i at løfte i flok for at få det hele til at fungere. Desværre bliver det ikke til to Denmark Open i træk som tidligere annonceret, da Badminton Danmark og BWF netop har valgt at aflyse turneringen i uge 43 grundet corona-situationen.

Vi håber derfor at I vil være med til en enestående oplevelse når Denmark Open bliver afholdt i uge 42.

Du kan læse meget mere om Denmark Open her og den hjælp, som der er brug for.

Begrænset antal tilskuere til kampen mellem RSL Odense OBK – TSS

I morgen torsdag d. 27/8 går det allerede løs igen, når Team Skælskør Slagelse gæster de grønne baner i Godthåbsgade. Et nederlag på 1-8 til guldfavoritterne Vendsyssel tirsdag aften skal pakkes væk, og der skal ses fremad.

Det bliver en anden sæsonstart på hjemmebanen, end man kunne ønske sig. Covid-19 giver anledning til en række restriktioner, som vi naturligvis skal overholde.Der vil derfor være begrænset adgang for tilskuere. Det er vigtigt, at man kun møder op til kampen mod TSS, hvis man på forhånd har fået tildelt en billet eller er kommet på en gæsteliste.Vi beklager meget denne begrænsning – men vi har ikke andre muligheder. Tildelingen af billetter vil primært gå til sponsorer, frivillige og et begrænset antal medlemmer samt få tilskuere fra TSS.

Maiken Fruergaard Sørensen er tilbage i den blå bluse i OBK-comeback i Badmintonligaen

Landsholdsspilleren Maiken Fruergaard Sørensen er tilbage i den blå OBK-bluse når Badmintonligaen stater igen tirsdag den 25. august. Mandskabet fra RSL ODENSE OBK kommer på en vanskelig opgave i Vendsyssel.

RSL ODENSE OBK starter med en langtur til nordjyske Vendsyssel som sluttede sidste sæson af i toppen af Badmintonligaen. COVID-19 spændte ben for de ambitiøse nordjyders videre færd i medaljeslutspillet, så de er med garanti stærkt opsatte på at få en god start på den nye sæson.

Nordjyderne har oprustet på herresiden og har hentet doublespilleren Mathias Christiansen fra Greve Strand til holdet, der også tæller Jan Ø. Jørgensen og Viktor Svendsen i herresinglerne.

RSL ODENSE OBK har alle spillere på plads fra sidste sæson, og har toppet damesiden med landsholdsspilleren Maiken Fruergaard Sørensen der efter en pause på 3 år er tilbage i den blå OBK-bluse. Dermed kan RSL ODENSE OBK stille med en damedouble bestående af de danske mestre Sara Thygesen og Maiken Fruergaard, og de to topspillere bliver et vigtigt kort i kampen om point i badmintonligaen, spår OBK-formand Henrik Kryger.

”Vi har længe ønsket at se Maiken Fruergaard Sørensen på OBK-holdet igen, og vi er glade for at hun har valgt at følge Sara Thygesen, og vende tilbage til Odense Badminton Klub. Maiken Fruergaard og Sara Thygesen i damedouble og mixed doublerne vil helt sikkert være med til at skabe den nødvendige ro og selvtillid på holdet”, siger Henrik Kryger.

RSL Odense OBK’s ligatrup 2020/2021

Damer:
Sara Thygesen, Maiken Fruergaard, Camilla Martens, Simona Pilegaard, Emilia Nesic og Lia Salehar

Herrer:
Steffen Rasmussen, Magnus Klinggaard, Mads Thøgersen, William Kryger Boe, Adam Hall og Patrick Bjerregaard.

Torsdag den 27. august tager RSL Odense OBK imod Team Skælskør-Slagelse (TSS) på hjemmebanen i den gamle hal i Godthåbsgade. Også TSS havde sikret sig en plads i medaljeslutspillet, men kunne med mange udenlandske spillere på holdet ikke deltage pga. COVID-19 restriktioner.

Holdkampen afvikles som et lukket arrangement med inviterede gæster og begrænset deltagerantal på 175 personer efter de retningslinjer som Badminton Danmark har udstukket ifølge myndighedernes anbefalinger.

Stående f.v.: Frederik Horn, ass. træner og cheftræner Lennart Engler, Magnus Klinggaard, Steffen Rasmussen, Mads Thøgersen, William Kryger Boe, Patrick Bjerregaard, formand Henrik Kryger og direktør Rasmus Skousen, RSL Europe.

Sæsonstart og brug for frivillige kræfter

Kære alle OBK’ere

En ny sæson er for alvor begyndt, og det har vi set frem til i lang tid. Vi er glade for, at der igen er godt gang i de grønne baner i Godthåbsgade efter corona-nedlukningen i foråret. Det er godt at se, at alle medlemmer gør deres bedste for at holde god hygiejne og afstand til hinanden. Det skal vi alle fortsætte med et stykke tid endnu.

Ombygning

Ombygningen af forhallen, toiletfaciliteter og herrernes er snart overstået efter lidt forsinkelse. Forventeligt i slutningen af uge 35. Vi må beklage de gener det har kostet her i opstarten. Men vi håber også, at alle synes resultatet er ventetiden værd.

Opgaver til frivillige kræfter

OBK er et stort apparat, og der er rigtig mange opgaver at løfte. I klubben og bestyrelsen sætter vi enorm stor pris på alle de, som yder en fantastisk indsats med mange forskellige opgaver – store som små. Vi er meget taknemmelige herfor. Der er brug for jer alle fremover.Og vi har også brug for flere kræfter, som vi har prøvet at opsummere lidt af herunder:

Fondsansøgninger

Vi tror på, at der ligger nogle flere penge at hente ved forskellige fonde. Det kan være støtte til aktiviteter, træningsrekvisitter, andet udstyr eller f.eks. spillertøj. Hvis du har en lille skribent gemt i maven og måske allerede kender til dette område, så giv dig endelig til kende.

Nyheder

Vi holder meget af både små og store historier. Til både hjemmeside og facebook. Så hvis du har deltaget i et stævne, holdkamp eller anden sammenhæng der kan give anledning til en lille god historie, så send den til Andreas Bassett. Gerne med et billede.

Bestyrelsesmedlem i OBH

Odense Badminton Hal er en selvejende institution, der driver badmintonhallen i Godthåbsgade og bortforpagter caféen. Og bestyrelsen mangler et enkelt medlem, der kan varetage ganske små bestyrelsesopgaver og grundlæggende bare har mod på at bidrage til at udvikle hallen til glæde for dens brugere.Bestyrelsen, der består af 3 medlemmer fra OBK’s bestyrelse samt to valgte, mødes 4-5 gange årligt og ellers foregår meget koordinering via mail.

Dommer

OBK er en stor klub, og det er et krav, at klubben selv kan stille to dommere. Lige nu har vi desværre ingen, og det koster hver sæson klubben en bøde samt større udgifter, da dommerne til kampe kommer langvejs fra.At blive dommer kræver en uddannelse, som tager et stykke tid, så det skal man naturligvis have mod på. Men det håber vi, at et par stykker eller flere har.

Repræsentant i Badminton Fyn

Badminton Fyn søger en repræsentant til at hjælpe med koordinere og arrangere fælles træningssamlinger på Fyn. Det er en praktisk opgave, hvor der skal koordineres på tværs og gives besked og involvere forskellige klubber. Derudover søger Badminton Fyn en repræsentant til bestyrelsen, og det kan evt. være i kombination med ovenstående, hvis har mod på det.

Hvis noget af ovenstående har vakt din interesse, så hører vi meget gerne herom. Det kan også være, at du har bemærket en anden opgave, som du kunne tænke dig at blive involveret i. Og det kan som sagt være både stort og småt. Men sig endelig til.

Kontakt i ovenstående sammenhænge Andreas Bassett eller formand Henrik Kryger.

På forhånd tak for hjælpen.

Bestyrelsen i OBK

“Nyt” ansigt i OBK – Jacob Landtved

OBK har indgået en aftale med Jacob Landtved fra eANDSPORT. Jacob har været tilknyttet OBK’s sponsorarbejde i lidt over et års tid, og den aftale er nu forlænget yderligere et år. Jacob skal hjælpe med at løfte sponsorarbejdet i OBK, og skaffe endnu flere sponsorer til klubben til fordel for alle aldre. Derudover kommer Jacob til at hjælpe med en række andre opgaver, som tidligere har været placeret ved forretningsfører, John Thrane, som op til denne sæson er gået på pension.

Jacob er uddannet skolelærer og har en lang karriere bag sig som skoleleder i efterskoleverdenen. I mange år har Jacob ligeledes fungeret som sports- og talent chef hos GOG-håndbold. Jacob er også et stort aktiv ift. eliteskolerne i Odense og står blandt andet bag Odense Elite College ligesom han i mange år arbejdet på Oure.

Bestyrelsen ser frem til at fortsætte samarbejde med Jacob.

Medaljeregn til fynske badmintontalenter

Næste generation af de danske badmintonstjerner har svedt bravt ved DM for ungdom der blev afviklet fredag, lørdag og søndag i Greve Idrætscenter.

Odense Badminton Klub var flot repræsenteret på medaljeskamlen og de fynske badminton-talenter kunne drag hjem over Storebæltsbroen med ikke mindre end 17 DM-medaljer i guld, sølv og bronze i badmintontaskerne.

I U13-rækken blev til flotte DM-guld-medaljer i damedouble til OBK’s Caroline Mouritsen og Nicoline Tang, og guld i herredouble til OBK’s Phillip Kryger Boe sammen med Salomon Adam Thomasen (Højbjerg).

I U 17- rækken blev det til to gange guld til William Kryger Boe, først i mixed double sammen med klubkammeraten Emilia Nesic, OBK og dernæst i herredouble sammen med den fast makker Christopher Vittoriani, Gentofte. Og så kan det også bemærkes, at OBK’s Simona Pilgaard hentede to gange sølv, først i damesingle og dernæst i damedouble sammen med Anna Siess Ryberg, Hvidovre.

DM medaljehøst til Odense OBK UDM 2020

U-13
Mixdouble: Caroline Mouritsen (OBK) Jesper Østergaard Christensen (Højbjerg) (SØLV)
Nicoline Tang / Phillip Kryger Boe (OBK) (BRONZE),
Marie Viscovich (Gentofte) / Saxo Norman Andersen (OBK)(BRONZE)
Damesingle: Nicoline Tang (BRONZE)
Herresingle: Phillip Kryger Boe (SØLV), Saxo Norman Andersen (BRONZE)
Damedouble: Caroline Mouritsen/Nicoline Tang (GULD)
Herredouble: Salomon Adam Thomasen (Højbjerg) / Phillip Kryger Boe (OBK) (GULD)
Jesper Østergaard Christensen (Højbjerg) / Saxo Norman Andersen (SØLV)

U-17
Mixdouble: Emilia Nesic / William Kryger Boe (GULD)
Damesingle: Simona Pilgaard (SØLV)
Damedouble:
Anna Siess Ryberg (Hvidovre) / Simona Pilgaard (SØLV)
Frederikke Østergaard (Kolding) / Emilia Nesic (OBK) (BRONZE)
Herredouble: Christopher Vittoriani (Gentofte) / William Kryger Boe (GULD)

”Det var et godt OBK UDM for Odense Badminton Klub helt overordnet set, hvor vi måske endda kunne være gået hjem med flere medaljer, havde OBK’ere ikke mødt hinanden i flere kvartfinaler”, fortæller OBK’s ungdomsformand Brian Moesgaard.

”Det var tydeligt at flere af vores spillere var gået markant frem til det her UDM på trods af Covid-19 pause. Det giver en god base for ungdomstræningen den kommende sæson. Der er noget at bygge på”, siger en meget glad ungdomsformand.

Sæsonstart 2020/2021

Kære alle medlemmer

En ny sæson står for døren og vi glæder os til at tage imod både nye som gamle medlemmer fra mandag d. 10. august.

Afslutningen af sidste sæson blev en pudsig affære, hvor coronavirus gjorde det vanskeligt at slutte af på sædvanligvis. Og coronavirus vil fortsat i den kommende periode få indflydelse på, hvordan vi alle forholder os, når vi igen betræder badmintonhallen og de grønne baner. Der vil derfor være en række forskellige forhold, som alle skal være opmærksomme på fremover. De beskrives herunder.

Corona

  • Hold 1 meters afstand til andre baners spillere
  • Brug håndsprit som er opstillet i hallen og mellem banerne
  • Overholder de almindelige hygiejneregler
  • Bliv hjemme hvis du er sløj/syg
  • Sprit af ved banen efter brug – netstolper, bænke, kost og andet man evt. har været i berøring med (ikke selve banen). Sprit og klude findes i hallen
  • Brug de sidste 5 minutter af banetiden på klargøring til de næste
  • Medbring en ekstra dunk vand, så kø undgås ved vask og toiletter
  • Omklædningsrum kan tidligst benyttes fra 1. september. Klæd derfor om hjemmefra.

Ombygning
Derudover er det pt. igangværende ombygning af herrernes omklædningsrum og toiletter, hvilket betyder, at omklædning og toiletter i gangen ikke kan benyttes i opstarten. Ombygningen forventes færdig i uge 34.

Ind- og udgang
Ombygningen betyder også, at der i starten skal benyttes nødudgang ved den lille parkeringsplads til venstre for hallen til indgang. Nødudgang til højre hallen benyttes når hallen forlades. Dette er ligeledes en afstandsforanstaltning i corona-sammenhæng. Følg skiltene ved hallen.

Lakering af halgulv
Hallens gulv skal lakeres, som det gøres hvert år. Grundet ovenstående beskrevne ombygning har dette desværre ikke være muligt at foretage henover sommeren grundet byggestøvet. Derfor vil gulvet lakeres torsdag d. 13/8 fra kl 12. Lakken skal hærde frem til mandag morgen, hvorfra der igen vil være mulighed for at spille. Det betyder, at alle aktiviteter i hallen i denne korte periode er aflyst.

Med ønsket om en god sæson

Henrik Kryger, Formand OBK

I Love OBK