• 2 copy.jpg
  • 03 copy.jpg

OBK - FAQ

Herunder finder du svar på en række spørgsmål inden for:

økonomi, træning, baner, holdturnering og stævner, organisation, andet

ØKONOMI

Hvad udbetales der kørselsgodtgørelse for?

Det forholder sig sådan, at OBK ikke modtager nogen former for kørselsgodtgørelse fra DBF eller FBK for kampe i Fynsserien, som det er tilfældet for de kampe, der afvikles i Danmarksserien og opefter. Derfor udbetaler klubben heller ikke kørselsgodtgørelse til de spillere/forældre, der er hjælpsomme med at stille biler til rådighed i forbindelse med disse holdkampe.
Herudover er der et par andre forhold, som gør sig gældende inden for transport til holdkampe: Underordnet rækken der spilles i, udbetales der ikke kørselsgodtgørelse for kampe afviklet på Fyn. Al kørselsgodtgørelse afregnes desuden med 1,50 kr/km.
Der udbetales ikke kørselsgodtgørelse for kørsel til individuelle stævner.

Hvordan får jeg kørselsgodtgørelse?

Kørselsgodtgørelse udbetales efter aflevering af skema for kørselgodtgørelse. Skema kan findes på www.obk.dk/omobk/download

Hvor meget kan jeg få i kørselsgodtgørelse?

Spilleres/forældres kørsel til holdkampe for OBK afregnes med 1,50 kr/km iht. "Hvad udbetales der kørselsgodtgørelse for?"

Hvordan fastsættes kontingenter?

Kontingenter fastsættes for en hel sæson (august-maj). Der betales fuldt kontingent uanset spillerens starttidspunkt i sæsonen med mindre andet aftales med klubben. Kontingentet opkræves ved sæsonstart.

Hvad er boldpenge?

Boldpenge er kun for seniorer. Boldpenge betales i 2 rater, hver for en halvsæson. En spiller, der kun spiller en halvsæson, vil ikke blive opkrævet boldpenge i den halvsæson, hvor spilleren ikke har spillet.
En spiller betragtes som at have været deltagende i træningen og dermed forpligtet til boldpengebetaling efter 5 træninger.

Hvornår udsendes rykkere?

Rykker sendes ud 10 dage efter sidste rettidige indbetalingsdato. 2. rykkerskrivelse påføres rykkergebyr på kr. 100.

Kan jeg få en personlig sponsor?

Alle, der ønsker at indgå et personligt sponsorat, hvor sponsoren bidrager økonomisk til spillerens badminton og/eller ønsker et logo på spillerens OBK-klubdragt og/eller egen spilledragt, skal klubbens sponsorudvalg forinden kontaktes, så arbejdet kan koordineres.

Til top...


TRÆNING

Hvad er sommertræning?

Sommertræning er træning udover den normale sæsontræning. Sommertræning organiseres særskilt, og betaling herfor opkræves derfor separat. Kontingent for sommertræning fastsættes år for år.

Hvad er BATK?

BATK står for badmintons aldersrelaterede træningskoncept og er udviklet af Danmarks Badmintonforbund på baggrund af nogle retningslinjer fra Danmark Idrætsforbund. I OBK arbejder vi delvist efter BATK i vores ungdomstræning.

Hvem kan benytte motionskælderen?

Alle klubbens medlemmer kan benytte motionskælderen. Personer under 15 år, skal dog være i følgeskab med træner eller anden voksen.

Til top...


BANER

Hvordan fungerer baneleje?

Der kan lejes en fast bane for en hele sæson, og der kan lejes en bane i en begrænset periode. Der kan også lejes bane på timebasis, og desuden kan man leje bane med løs spilleret, hvor man kan spille på en hvilken som helst bane på et hvilket som helst tidspunkt.
Priserne varierer fra tidspunkt til tidspunkt og fra sæson til sæson.
Prisen tilpasses lejens begyndelsestidspunkt.

Hvad er familiebadminton?

Alle ungdomsspillere kan til hver en tid, hvor der er en ledig bane i klubben tage med deres forældre i hallen og spille. Det er dog en forudsætning at ungdomsspilleren er medlem og kun spiller med én forældre.

Hvornår kan jeg som medlem bruge banerne i hallen?

Alle medlemmer af OBK kan til hver en tid, hvor der ledige baner i hallen, spille med et andet medlem uden ekstra betaling. Se desuden specifikke regler for ungdomsspilleres brug af hallen her...

Til top...


HOLDTURNERING OG STÆVNER

Hvad laver OBK trænere i forbindelse med stævner og holdkampe?

Såfremt der er trænere fra OBK repræsenteret til individuelle turneringer, holdkampe eller andre kampe forventes det, at trænere coacher spillere deltagende fra OBK.
Forældre coacher ikke deres egne børn, når en træner er til stede med mindre, træneren beder herom.

Hvornår må der coaches under kampe?

Man coacher ikke hvis OBK´er møder hinanden
Der må ikke coaches under kampene, kun ved ophold til 11 – dette gælder for U9-11-13 og 15.
I U17 og U19 må der coaches under kampene, dog ikke i mens bolden er i spil.

Hvordan tilmelder jeg mig et stævne?

Tilmelding til stævner (dog ikke Monradturneringer) foregår via Badmintonpeople (Brugervejledning lægges på hjemmesiden). Alle uanset niveau kan deltage i stævner/Turneringer.
Der ydes ikke tilskud til stævner/turneringer.

Hvordan rykker ungdomsspillere op i individuelle rækker?

Spillerne får point i individuelle turneringer og rykker op i rækkerne i følge Danmark Badminton Forbund gældende regler, som kan læses her...

Hvilken rolle spiller jeg som forældre?

Spillerne lærer til træning, hvordan man opfører sig på banen, dvs. spillerne dømmer selv på banen, siger tak for kampen og i det hele taget opfører sig ordentligt.
Hver gang en spiller er til stævne/turnering eller til holdkampe repræsenterer man OBK. I OBK fokuserer vi meget på fair-play og god opførelse både blandt spillerne og forældre. Dette forventer OBK, at forældre respekterer og efterlever.

Hvordan kan jeg hjælpe til?

OBK er dybt afhængige af, at mange forældre hjælper til i forbindelse med holdkampe. Der er brug for både holdledere, og forældre der kan køre, således at vores børn får en super oplevelse samt en god dag og kamp.

Alle der har mod på at hjælpe med disse begrænsede opgaver, er meget velkomne til at kontakte Jeanette Lund

Til top...


ORGANISATION

Hvordan er bestyrelsen sat sammen?

Bestyrelsen er klubben beslutningsorgan og udstikker klubbens overordnede retningslinjer og målsætninger samt visioner.
Bestyrelsen består af 7 personer og 5 udvalg:

  • Sportslig ledelse herunder og sponsorudvalf
  • Ungdomsudvalg
  • Seniorudvalg
  • Events/stævner

Har man spørgsmål kontaktes de respektive udvalg. Du kan læse mere om bestyrelsen her...

Hvad laver OBK's klubmedarbejder?

Klubmedarbejderen varetager en række praktiske opgaver i OBK:

  • fakturering
  • kontakt til forældre under træning
  • klubtøj
  • arbejdskraft under OBK's stævner og DK Open
  • Opdatering af hjemmeside med praktiske oplysninger

Til top...


ANDET

Hvordan får jeg en nøglebrik?

Nøglebrikker udleveres mod depositum i OBK caféen.

Hvodan får jeg en klubdragt?

OBK får som udgangspunkt ny klubdragt hvert andet år. Ingen medlemmer er forpligtet til at købe klubdragten.
Klubben stiller kun klubdragten til rådighed for de spillere, der repræsenterer et af klubbens hold, hvorpå det gennem reglementer fra forbund er påkrævet at spille i ens beklædning.

Til top...

Kalender

Vis fuld kalender

Tilmelding og betaling

Betaling, tilmelding, medlemsoprettelse - Klik her...


 

  • Dansk_Revision_Odense_-_logo.jpg
  • JDM-logo.jpg
  • Poul_Schou.jpg
  • RSL_logo.gif
  • Sydbank_logo_-_marts_2010.jpg

Odense Badminton Klub

Godthåbsgade 4-6

5000 Odense C

obk@obk.dk

CVR: 63004510